23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på MedTechNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

WSA åbner produktion i Indien

Dansk høreapparatgigant styrker sin position på det voksende indiske marked

WS Audiology har åbnet en ny afdeling i Bangalore, Indien.

Det nye kontor, der opererer under navnet WS Audiology India, skal fungere som et centralt knudepunkt for kommercielle og produktionsaktiviteter.

Det oplyser WS Audiology i en pressemeddelelse.

- Indien har været et af vores hurtigst voksende markeder i APAC (Asia-pacific, red.)-regionen, og vi er utroligt stolte af det arbejde, vores teams har udført her, udtaler Avinash Pawar, Country Manager for WSA India.

Det nye kontor i Bangalore huser i øjeblikket over 200 fagfolk inden for produktion, salg, marketing og drift. Faciliteterne er designet til at skalere med den voksende efterspørgsel efter høresundhedsprofessionelle og -løsninger på landsplan.

Etableringen skal ifølge WSA understøtte virksomhedens langsigtede engagement i at forbedre adgangen til høresundhed i Indien, hvor omkring 63 procent af befolkningen ifølge WHO lider af betydeligt høretab.

12.500 ansatte

WS Audiology opererer i over 130 markeder og beskæftiger mere end 12.500 mennesker.

Virksomheden driver blandt andet de kendte brandplatforme Widex og Signia fra hovedkontoret i Lynge nord for København.

Det danske selskab hed oprindeligt Widex og gennemgik i 2019 en fusion med tysk-singaporeanske Sivantos og blev til det, der i dag hedder WS Audiology.

De oprindelige Widex-ejerfamilier, Tøpholm og Westermann, ejer fortsat aktiemajoriteten gennem et holdingselskab med delt ejerskab med Lundbeckfonden.

Virksomheden omsatte i 2023/2024 for knap 20 milliarder kroner.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063