Gazellevirksomheden, Qufora, der producerer tarmskylningsudstyr, er blevet købt af det svenske investeringsselskab, Impilo.
Sådan lyder det i en pressemeddelelse.
- Vi har fulgt Qufora i flere år og er meget imponerede over virksomhedens flotte udvikling, som i høj grad er funderet i Quforas stærke værdier, strategi og kultur. Den personificeres af en meget dygtig ledelse og medarbejderstab, som udviser en dyb passion for Quforas produkter og mission. Med dette partnerskab kan vi sammen sætte yderligere fart og kraft på den fremtidige ekspansion, udtaler Nicholas Hooge, partner i Impilo.