23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på MedTechNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Regionsrådsformand trækker sig for at blive håndbolddirektør

Trine Birk Andersen indstilles til at afløse Heino Knudsen som formand for Region Sjælland
Annonce

Formand for Region Sjælland Heino Knudsen (S) trækker sig for at blive administrerende direktør for forbundet DanskHåndbold.

Det skriver DanskHåndbold på sin hjemmeside.

Han er også opstillet som folketingskandidat for Socialdemokratiet i Guldborgsundkredsen. I forbindelse med skiftet til DanskHåndbold dropper Heino Knudsen også sit folketingskandidatur.

Annonce

Samtidig indstilles regionsrådsmedlem Trine Birk Andersen (S) til at afløse Heino Knudsen som formand for Region Sjælland. Det oplyser regionen i en pressemeddelelse.

Det er partierne bag konstitueringsaftalen af 17. november 2021 - Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og De Radikale - der peger på Trine Birk Andersen.

Annonce

Sagen behandles i regionsrådet 24. september, og Heino Knudsen fortsætter som formand indtil da.

Trine Birk Andersen har været medlem af regionsrådet siden 2017. Hun blev medlem af bestyrelsen for Danske Regioner i 2022.

Heino Knudsen starter som administrerende direktør i DanskHåndbold 1. oktober. Han har været regionsrådsformand for Region Sjælland siden 2018.

Annonce

På DanskHåndbolds hjemmeside lyder det, at Heino Knudsen glæder sig "helt vildt".

- Det arbejde, jeg skal i gang med, er alt, hvad jeg drømmer om og kunne håbe på. Der er ingen tvivl om, at jeg bærer mange gode erfaringer med mig fra min tid i regionen, men jeg ved også, at jeg har meget at lære.

- Det er derfor med den største begejstring og en stor portion ydmyghed, at jeg sætter mig i stolen hos DanskHåndbold, siger Heino Knudsen ifølge DanskHåndbold.

Annonce

Indtil nu har direktionen i DanskHåndbold udelukkende bestået af Henrik M. Jacobsen.

Forbundet er dog ved at udvikle en helt ny struktur, og derfor har man besluttet at styrke administrationen med en direktør yderligere.

Når Heino Knudsen starter som ny administrerende direktør, vil Henrik M. Jacobsen derfor fortsætte som direktør.

Annonce

/ritzau/

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|instance-web03