Cathvision mærker tydeligt, at det er dyrt at gå fra at udvikle til at sælge. På et år er underskuddet vokset til 37 mio. kr. - en stigning på 16 mio. kr. i forhold til det forrige regnskab.
Men det får ikke adm. direktør Mads Matthiesen til at vakle.
- Vi er stadigvæk meget optimistiske. Det kommercielle potentiale langt overgår de udgifter, vi har lige nu, siger han om udstyret, som skal forbedre behandlingen af patienter med hjerteflimmer.