23948sdkhjf

KOL-patienter er klar til hjemmebehandling

Manglen på sundhedspersonale kan i nogen grad løses med hjemmebehandling. Og den er lungepatienter faktisk klar til modtage.

Det viser en ny analyse fra Lungeforeningen.

- Vores undersøgelse viser, at patienterne er klar til hjemmebehandling, hvis der er tilgængeligt sundhedspersonale, der kan rådgive om de målinger, der sendes ind. Det er derfor svært for os at se, hvorfor vi ikke gør lignende tilbud tilgængelige over hele landet til gavn for alle patienter med KOL i Danmark, udtaler Ann Leistiko, direktør i Lungeforeningen.

Tilbuddet kaldes PreCare-KOL og er til alle patienter med KOL i Region Sjælland.

 Hjemmefra måler de dagligt iltmætning, puls og temperatur, og sender disse data samt svar på et par spørgsmål om helbredsstatus til eHospitalet, som dagligt har sundhedsfagligt personale klar til at give hjælp og rådgivning relateret til borgernes sygdom og målinger. 

Samtidig reduceres antallet af kontakter til egen læge og opkald til vagtlægen, og patienterne har færre indlæggelser, lyder det.

Der er derfor en god grund til at udbrede ordningen til resten af landet.

For 3 ud af 4 af Lungeforeningen medlemmer med KOL synes meget godt eller godt om tilbuddet, når de præsenteres for det, viser undersøgelsen.

Men skal tilbuddet udrulles er det vigtigt med tilgængelig sundhedsfaglig rådgivning, for  76 procent af patienter med KOL angiver, at det er meget vigtigt eller vigtigt, at der er mulighed for kontakt til en sygeplejerske. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094