23948sdkhjf

Nyt våben mod demens: Fra flere uger til få minutter

Forskere på Københavns Universitet har opfundet et nyt værktøj til at studere bittesmå proteinklumper, som er skyld i blandt andet Alzheimer og demens

I Danmark lever næsten 100.000 danskere over 65 år med en demenssygdom såsom Alzheimer. Mere end 55 millioner globalt.

Sygdommen er uhelbredelig og skrider langsomt frem til døden, som typisk indtræffer efter otte år. Den er udløst af proteiner, der klumper sig sammen og ødelægger kroppens livsvigtige funktioner.

Hvorfor det sker, er stadig en af videnskabens store gåder. Men nu er man kommet et skridt nærmere svaret. 

Forskere på Københavns Universitet har nu udviklet et nyt værktøj, der kan revolutionere studiet af proteinklumper, som er central i udviklingen af disse sygdomme

Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

- Vores algoritme løser en udfordring på få minutter, som ville tage en forsker flere uger. At det fremover bliver nemmere at undersøge mikroskopbilleder af proteiner, der klumper sig sammen, kan forhåbentlig give os en større viden og på længere sigt flere behandlingsmuligheder for sygdomme, der nedbryder hjernen, udtaler ph.d. Jacob Kæstel-Hansen fra Kemisk Institut på Københavns Universitet.

Denne nye algoritme gør det muligt at kortlægge og analysere proteinklumper på minutter - en proces der tidligere kunne tage uger. Dette skyldes algoritmens evne til at automatisere detektion og klassifikation af mikroskopiske strukturer.

Fakta: Demens

  • 400.000 personer i Danmark lever i dag med demens i familien.
  • Der er ca. 8.000 nye tilfælde af demens i Danmark hvert år.
  • Pårørende til hjemmeboende borgere med demens bruger i gennemsnit 5-7 timer om dagen til pleje og omsorg.
  • Demens er den 5. hyppigste dødsårsag i Danmark.
  • I de kommende 10-20 år forventes antallet af demensramte af stige betydeligt.

Kilder: Nationalt Videnscenter for Demens og Alzheimerforeningen.

Automatisering

At proteiner og andre molekyler går sammen og udveksler stoffer og signaler, sker hele tiden milliarder af gange i vores celler i naturlige processer. 

Men hvis der er fejl, kan proteinerne finde på at klumpe sig sammen i forskellige former, så de ikke længere udfører den nødvendige funktion. Og det kan blandt andet føre til demenssygdomme og kræft.

Forskernes machine learning-algoritme kan spotte proteinklumper ned til en milliardtedel meter i mikroskopibilleder.

- Når man undersøger klumperne gennem et mikroskop, kan man ret hurtigt se, at nogle af dem for eksempel er mere runde, mens andre har en mere trådformet struktur. Og netop hvilken form, de har, kan variere alt efter, hvilken sygdom de udløser, udtaler Steen Bender fra Kemisk Institut, førsteforfatter på artiklen.

Den nye algoritme vil gøre det nemmere at blive klogere på, hvorfor klumperne dannes, så vi kan udvikle nye typer af medicin og behandling mod de sygdomme, der opstår.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079