23948sdkhjf

Ny app skal støtte brystkræftspatienter

BONE@BC-appen skal hjælpe brystkræftspatienter til at tage ejerskab over sygdommen

Mange brystkræftpatienter oplev​er en svær og ofte overset fase efter deres behandling. Selvom de er blevet helbredt for kræftsygdommen, føler de sig ikke raske, og mange mangler viden om de symptomer, de oplever efterfølgende.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse.

For at støtte patienterne har forskningssygeplejerske og ph.d.-studerende Trine Lund-Jacobsen udviklet en app, der nu udgives til brystkræftpatienter i hele landet.

Appen BONE@BC indeholder forskellige værktøjer, som patienten kan bruge til at skabe overblik over sit eget forløb og sine symptomer.

- Patienterne kommer måske kun til kontrol hvert halve år, og selvom det er en stærk patientgruppe, kan det være svært at huske, hvordan man har haft det i den periode. Der kan for eksempel smertedagbogen være et godt støtteredskab, udtaler Trine Lund-Jacobsen.

Brystkræft er den mest almindelige kræftsygdom for kvinder i Danmark, hvor 4.887 kvinder rammes hvert år. Brystkræft koster 1.185 danske live om året. 

Ejerskab

Ideen til appen fik Trine Lund-Jacobsen, da hun som sygeplejerske på Afdeling for Hormon- og Stofskiftesygdomme mødte mange tidligere brystkræftpatienter, der oplevede problemer efter behandlingen.

- Omverdenen opfattede dem som overlevende og raske, men patienterne følte, at det først var her, de opdagede, hvad de havde været igennem, og de følte sig ikke raske, men forandrede. De manglede støtte og kunne ikke lide at trække mere på deres netværk, udtaler Trine Lund-Jacobsen.

Forhåbningerne er, at appen kan sørger for færre interaktioner med hospitalet for de tidligere brystkræftsramte.

- Mange patienter har ikke brug for at blive ved med at blive monitoreret og konfronteret med deres sygdom af hospitalet. De har til gengæld brug for et værktøj, hvor de kan monitorere sig selv i deres nye situation med deres "nye" jeg, som de skal lære at kende.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078