23948sdkhjf

Kunstig intelligens kan opdage demens

DemensAI vinder Sten Scheibye Innovation Award foran 60 andre DTU-startups

Tests viser, at DemensAIs model kan diagnosticere demens i 87 procent af tilfældene. Det har indbragt virksomheden Sten Scheibye Innovation Award.

Det skriver DTU.

- Vi kan opnå et indblik i folks stemmer på en skala, som mennesket aldrig vil kunne opdage. Det er mikroskopiske ændringer eller mønstre i stemmen, den opdager demens ud fra. Og så kan den også vurdere det ud fra, hvilke ord der bruges. F.eks. er et typisk mønster, hvis du har demens, at du glemmer, hvad folk hedder. Problemet er, at hvis du er i et tidligt stadie i din demens, er der en risiko for, at du bliver vurderet til ikke at have demens hos din læge, fordi det kan være svært at få øje på symptomerne. Det er her, hvor vores sprogmodel skal finde flere med demens, siger Anton Birn, medstifter og adm. direktør af DemensAI.

Antallet af demensramte stiger i Danmark, og demenssygdomme bliver stadig større dræbere. Selvom demens ikke kan kureres, kan medicinsk behandling forsinke symptomerne. Men ventetiderne på at få behandling er op til et år i Danmark.

Og ifølge demensfaglig rådgiver i Alzheimerforeningen er netop en tidlig diagnose vigtig, for at kunne forstå de problemer demenssygdommen medfører på arbejde og derhjemme.

2024 går med at fylde mere data på og dermed træne DemensAIs model. Efter planen skal den implementeres på hukommelsesklinikker landet over i 2025.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.119