23948sdkhjf

Nyt selskab vil hjælpe virksomheder med robotter

Der er et stort uudnyttet potentiale i robotteknologier til medtech-branchen, og det vil en ny rådgivningsvirksomhed nu afhjælpe med et velkendt branchenavn i spidsen.

Adding Robotics er et nystartet selskab under rådgivningsvirksomheden Adding Engineering, der skal hjælpe virksomheder med at forbedre deres forretning gennem brug af robotter.

- Vi tror på, at der er et stort vækstpotentiale for at få udbredt robotter til endnu flere arbejdspladser. Robotteknologi er udviklet til at løse mange af de udfordringer, som mange kæmper med: fleksibilitet, stabil kvalitet, mindre nedslidende arbejde etc. Ved at pulje viden fra mere end 60 ingeniørers erfaringer med produktivitetsfremmende tiltag stiller vi nu en enorm erfaringsbank til rådighed for både det offentlige og for større eller mindre industrivirksomheder, der ønsker forbedrede forhold, udtaler Lasse Thomsen, CEO i Adding Robotics.

Lasse Thomsen er for mange kendt som manden bag LT Automation, der tidligere har lavet en stor forretning på blodprøverobotter, men nu skal han stå i spidsen for den nye rådgivningsvirksomhed.

- Der er mange aktører i den robotmæssige værdikæde, og mange leverandører bidrager med rådgivning, som forståeligt nok er farvet af den baggrund, de kommer med. Hos Adding Robotics er vi anderledes. Vi er 100 procent uafhængige af ethvert robotmærke og enhver leverandør, og vores kunder kan altid være sikre på, at vi kun tjener én parts interesser: kundens interesse, lyder det videre fra Lasse Thomsen.

Adding Robotics har defineret følgende brancher, som den nye strategiske rådgivningsvirksomhed tilbyder specialisterfaring til: health care, health tech, pharma, laboratories, food & beverage samt industry.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079