23948sdkhjf

Store life science-planer: Niras overtager britisk virksomhed

Niras overtager britiske Lorien Engeneering Solutions, der særligt står stærkt i rådgivning af life science-virksomheder

Den danske rådgivende ingeniørvirksomhed Niras har ambitioner om at vækste inden for life science-industrien, og dén ambition skal blandt andet indfries ved, at Niras overtager en etableret spiller på markedet, nemlig britiske Lorien Engeneering Solutions.

- Niras har en stærk position i fødevareindustrien, og vores life science-forretning vokser hurtigt, så ved at tilføje ekspertisen fra Lorien Engineering Solutions bliver vi en endnu stærkere spiller i begge sektorer, udtaler Senior Vice President i NIRAS, Thomas B. Olsen, i en pressemeddelelse.

Med kontorer i Polen, Storbritannien og Sydafrika styrker det samtidig Niras' internationale position.

- Lorien Engineering Solutions og NIRAS er et stærkt match i forhold til ekspertise, kunder og markeder. Med denne integration kan vi vokse og udvikle Lorien Engineering Solutions’ ydelser som en del af vores kerneforretning, konsolidere vores position i fødevare- og life science-industrierne og dermed udvide vores service til kunder over hele verden, lyder det fra Thomas B. Olsen i pressemeddelelsen.

Det er forventet, at transaktionen gennemføres ved årsskiftet, lyder det i pressemeddelelsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11