23948sdkhjf

Biometrisk data skal gøre robotter klogere og mere tillidsvækkende

Et nyt projekt skal undersøge, hvordan mennesker og robotter interagerer i sundhedsvæsnet, når man inddrager biometrisk data. Målet er at gøre robotterne endnu dygtigere til at varetage opgaver i sundhedsvæsnet

Sved, hjerterytme og åndedrætsfrekvens.

Det er tre sladrehanke, der blandt andet fortæller noget om stressniveauet hos et menneske. Og det er også oplysninger, som har potentiale til at gøre robotløsninger i sundhedsvæsnet endnu mere effektive og bedre til at udføre de opgaver, der kan aflaste personalet, og det skal en ny undersøgelse klarlægge.

- En vellykket interaktion og gensidig forståelse mellem menneske og robot er essentiel for at skabe den tillid, der er nødvendig for, at en robot kan udføre opgaver i sundhedssektoren. Vi vil i det her projekt undersøge mulighederne for at inddrage biometriske målinger for at opnå en mere præcis og individuelt tilpasset interaktion, hvor det bliver muligt at give robotterne langt større viden om brugernes behov, helt uden instruktioner, udtaler Birgitte Østergård Sørensen, forretningsleder hos Teknologisk Institut, som leder undersøgelsen i en pressemeddelelse.

Målet er at skabe bedre patientpleje.

- Vores helt overordnede mål er at skabe mere præcise, individuelle og effektive robotløsninger, hvilket potentielt kan forbedre patientplejen, øge effektiviteten af sundhedstjenesterne og reducere belastningen på sundhedspersonalet, udtaler Birgitte Østergård Sørensen.

Virksomheder og specialister med

Undersøgelsen er støttet af erhvervsklyngen Danish Life Science Cluster og involverer også tre virksomheder: Yuman, Life Science Robotics og Self Wellness.

Virksomhederne får gennem projektet mulighed for at integrere resultaterne i deres robotløsninger.

- Ved at analysere og tolke sensordata og målinger kan vi forme robottens bevægelser og reaktioner mere præcist i forskellige situationer.

- For eksempel kan en pludselig ændring i puls og hjerterytme indikere stress hos brugeren, hvorefter robotten modtager signaler om at justere sin adfærd, udtaler Rune Kristensen, som er CTO hos Life Science Robotics i pressemeddelelsen.

Derudover er også andre områder under Teknologisk Institut involveret i undersøgelsen såsom bl.a. specialister inden for printet elektronik og wearables.

- Printet elektronik har et kæmpe potentiale – særligt i relation til sundhedssektoren. Vi kommer i projektet blandt andet til at fremstille pandebånd med integrerede sensorer og udvikle software, der med kunstig intelligens kan identificere tegn på stress, som kan viderekommunikeres til robotterne, lyder det fra Nina Ritter Nielsen, der er specialist på Teknologisk Institut i pressemeddelelsen.

Projektet er medfinansieret af Danish Life Science Cluster og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079