Undersøgelse: Teknologi er løsningen - men der er et problem
Kommunerne anser velfærdsteknologi som løsningen på blandt andet manglende arbejdskraft. Men selvsamme kommuner peger på, at flere udfordringer står i vejen for at kunne indføre løsningerne. Ifølge en professor skal der tænkes nyt
Når robotstøvsugeren ruller over tæpperne hos de ældre, kan det være én af løsningerne på de udfordringer, som velfærdssektoren står overfor.
Det mener flertallet af landets kommuner, viser en ny undersøgelse lavet af Teknologisk Institut i samarbejde med brancheorganisationen Danish Care og det faglige netværk Carenet.