Der er flere ting, man skal være opmærksom på for at få det fulde potentiale ud af kunstig intelligens. Professor ved DTU Compute, Søren Haugberg, giver sine bud på styrker og svagheder ved brugen af AI
Hvad er styrken ved at bruge kunstig intelligens i sundhedsvæsnet?
- Et af de helt store problemer i behandlingen af en patient er at finde ud af, hvad der er galt. Nogle gange er det oplagt: "Armen er brækket", men ofte er det ikke nemt. Vi trækker derfor på diverse målingsdata, f.eks. tager vi blodprøver, røntgenbilleder og meget andet. Problemet er bare, at det ofte ikke er helt trivielt at finde en årsag ud fra disse data.