Regeringens planer om at støtte life science-strategien med 100 mio. kr. årligt fra næste år bliver modtaget med et skulderklap fra brancheorganisationen Medicoindustrien.
- Dansk life science er en styrkeposition, som har fået en stadig mere central placering i det politiske Danmark. Det har vi både set med et ambitiøst regeringsgrundlag og nu midlerne til en kommende strategi. Så selvom vil kunne have ønsket os lidt flere midler, skal der lyde en stor ros omkring det strategiske fokus, lyder det i en skriftlig udtalelse fra Peter Huntley, direktør for Medicoindustrien.