Demonstration støtter selvmordslæge foran byret Svend Lings fik opbakning fra demonstranter, da han i sidste uge mødte ved retten i Svendborg - tiltalt for at have assisteret ved selvmord. Professor peger på, at støtten til Svend Lings viser, at hjælp til at dø optager mange. Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Da statsminister Mette Frederiksen (S) i juni åbnede Folkemødet på Bornholm, erklærede hun sig som fortaler for aktiv dødshjælp.

- Jeg ved, at det her en svær debat. Og jeg er opmærksom på, at Etisk Råd flere gange har udtalt sig imod.

- Selv har jeg det helt anderledes. Og der er meget, der tyder på, at mange af jer har det som jeg.

Den antagelse bekræfter en meningsmåling, som Voxmeter har udført for Ritzau i perioden 23. til 27. juni - umiddelbart efter Folkemødet.

Her svarer 63 procent af de 1000 repræsentativt adspurgte, at de mener, at aktiv dødshjælp skal være lovligt i Danmark. 19,2 procent svarer nej, og 17,8 procent svarer ved ikke.

Om aktiv dødshjælp bliver tilladt, vil stå klarere, når Folketinget i begyndelsen af oktober, kort efter åbningen, indleder behandlingen af et borgerforslag om "legalisering af aktiv dødshjælp".

Inden da er Etisk Råd bedt om at afgive en udtalelse. Det fremgår af et brev sendt til rådets formand, Leif Vestergaard Pedersen, fra Folketingets sundhedsudvalg.

Sidst rådet tog stilling til spørgsmålet, var i 2012, hvor langt størstedelen af rådets medlemmer var imod at ændre loven.

Denne gang vil rådet måske i mindre grad tage direkte stilling, siger Leif Vestergaard Pedersen.

- Måske er det vigtigste ikke, om vi siger for eller imod, men at vi får nuanceret og beriget debatten.

- Vi vil i rådet se på, hvordan vi kan stimulere debatten. Sådan at både de mulige fordele ved aktiv dødshjælp kommer frem, men også de etiske udfordringer.

Han hæfter sig ved, at der i målingen er cirka 40 procent, som siger nej eller ved ikke til aktiv dødshjælp.

- Det vidner om, at det er svært, og jo mere debat, der kommer, des flere tror jeg vil blive i tvivl.

Debatten om aktiv dødshjælp har været rejst mange gange. Senest sidste efterår, hvor Preben Nielsen, der var lam efter en arbejdsulykke, rejste til Belgien for at dø fulgt af et tv-hold fra DR.

Et halvt år efter at "På tirsdag skal jeg dø" var sendt, opnåede borgerforslaget de nødvendige 50.000 underskrifter.

Andre har fulgt den tidligere læge Svend Lings, der er dømt for at have hjulpet syge til at begå selvmord.

Søren Harnow Klausen, der er professor i filosofi på Syddansk Universitet, mener, at de sager og den store opbakning i befolkningen til aktiv dødshjælp, bør stoppe debatten for og imod.

- Vi bevæger os i retning af, at aktiv dødshjælp er en realitet. I stedet for at insistere på, at det under ingen omstændigheder må være tilladt, bør vi nu tale om, hvilke situationer aktiv dødshjælp skal gælde i, og hvilke grupper der skal være omfattet.

Selv er Søren Harnow Klausen fortaler, men han forstår godt tvivlen, for eksempel om aktiv dødshjælp skal gælde psykisk syge og børn.

Her kunne et kompromis være, at muligheden kun gives til mennesker, der er terminalt syge med en begrænset levetid.