Frist i 2028 presser kolonihaver: God planlægning kan holde prisen nede

I de fleste områder fører forsyningsselskabet kloakken frem til skellet ved kolonihaveområdet. Herefter er det foreningen selv, der står med ansvaret for at etablere de fælles ledninger på stier og fællesarealer.

Det gør kloakeringen til et komplekst anlægsprojekt, hvor både teknik, myndighedskrav og økonomi skal gå op.

”Når foreningen selv skal etablere de interne ledninger, er det i praksis et byggeprojekt med mange bindinger. Hvis man ikke får dimensionering, udbud og myndighedsprocesser håndteret rigtigt fra start, kan det blive dyrere end nødvendigt,” siger diplomingeniør Kasper Dalsten fra rådgivervirksomheden EKJ.

Terræn kan udløse ekstraregning

Anlægsudgiften afhænger i høj grad af områdets terræn. Spildevandet skal kunne løbe med tilstrækkeligt fald. I flade områder – eller hvis haverne ligger lavere end den offentlige kloak – kan det blive nødvendigt at etablere pumpeløsninger, som øger både anlægs- og driftsomkostninger.

Samtidig skal regnvand holdes adskilt fra spildevandet. Tag- og overfladevand må ikke ledes i spildevandskloakken, men skal håndteres lokalt, f.eks. via faskiner eller regnvandsløsninger.

Organisering er afgørende

Erfaringer fra allerede gennemførte projekter viser, at en klar organisering i foreningen er afgørende. En fast kontaktperson eller et kloakudvalg kan sikre bedre dialog med myndigheder og entreprenører og mindske risikoen for forsinkelser og ekstraregninger.

Med blot to år til 2028 for de førstkommende frister begynder presset at stige i flere foreninger. Beslutninger om finansiering, teknisk løsning og organisering skal træffes i god tid, hvis projekterne skal gennemføres effektivt og til en rimelig pris.

Læs også: Rådgivning ved kloakering af kolonihaver kommer godt igen

Job i EKJ: Karriere • EKJ Rådgivende Ingeniører AS