23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Programmet for Velfærdsteknologi anno 2023 er officielt - læs det her

Konferencen for Velfærdsteknologi anno 2023 nærmer sig og den 10. oktober går det løs i Odense Congress Center. Læs det fulde program her og tilmeld dig og dine kollegaer.

Om lidt over en måned åbner Danish.Care i samarbejde med CareNet og Teknologisk Institut dørene til årets store velfærdsteknologikonference. Nu er det fulde program for årets sundheds- og velfærdsteknologiske højdepunkt officielt. Under konferencens overordnede tema, som er; Sundheds- og velfærdsteknologi, der gør en forskel i et sundhedsvæsen under massive udfordringer, indledes dagen klokken 08:00 med ankomst, registrering og en god omgang morgenmad og kaffe, hvorefter konferencen for alvor skydes i gang med en velkomst fra journalist og moderator på dagen, Nynne Bjerre Christensen.

Herefter indtager forretningsleder ved Teknologisk Institut, Birgitte Østergård Sørensen, scenen, hvor hun vil dele ud af læringer fra årets store undersøgelse af velfærdsteknologi i de danske kommuner.

Har Norge knækket implementeringskoden?
Fra klokken 10:00 overtager konferencens keynote-speaker, Kristin Standal, projektleder og fagansvarlig for velfærdsteknologi og digital hjemmeopfølgning, Kommunesektorens Organisasjon, Norge, mikrofonen. Under overskriften; Har Norge knækket implementeringskoden, vil Kristin give deltagerne et indblik i, hvordan teknologi kan forvandle velfærdslandskabet, og hvordan Norge har formået at knække implementeringskoden på dette område. Læs mere om Kristin Standals oplæg her

Inden konferencens tre spor åbner, vil også programchef ved Center for Offentlig-Privat Innovation, Ole Bech Lykkebo, få ordet. Her sætter han fokus på, hvordan vi i fremtiden kan sikre, at vi får skalering af innovative offentlige indkøb i Danmark. Ole Bech Lykkebo giver indblik i de første erfaringer fra CO-PI’s skaleringsprocesser, hvor kommuner og regioner med fælles behov går sammen i dialog med virksomhederne om tidsbesparende velfærdsteknologiske løsninger.

Konferencens tre spor
Dernæst skydes konferencens tre spor i gang. Her kan deltagerne på egen hånd gå på opdagelse i spændende oplæg, der blandt andet kommer rundt om vigtige emner som implementering i kommuner og regioner, konkrete sundhedsteknologiske cases, der skaber reel effekt og nye og spændende løsninger, der kan skabe stor værdi i fremtiden.

SPOR 1 - Implementering - fra test til idriftsættelse i kommuner og regioner - i både en dansk og international kontekst
Som titlen antyder, så vil der på spor 1 være fokus på implementeringen af sundheds- og velfærdsteknologier. Her dykkes der ned i en række spændende cases, hvor du som deltager vil få indblik i de enkelte trin fra implementeringsstart til fuld implementering i drift. Det gælder i både kommunalt- og regionalt regi samt i dansk- og international kontekst.

Overskrifter:
To kommuners erfaringer med brug af roommate på plejecentre
Uden ejerskab, ingen reel implementering
Varsling af risiko for indlæggelse
Teknologi i det tværsektorielle samarbejde – hvad siger erfaringerne fra de nordiske lande?
Hvad betyder velfærdsteknologi for det psykiske arbejdsmiljø?

SPOR 2 - Sundhedsteknologi - når teknologien løser sundhedsproblemer og forbedrer livskvalitet
Her dykkes der, som noget nyt, ned i en verden af sundhedsteknologier. En række oplægsholdere fortæller mere om, hvordan sundhedsteknologier har gjort og kan gøre en reel forskel ude i virkeligheden, løse sundhedsproblematikker og forbedre livskvaliteten hos borgeren.

Overskrifter:
Falddetektion og monitorering i borgerens hjem
Luftrensere forbedrer indeklima og arbejdsmiljø
VR og trivsel i skanderborg kommune
Døgnrytmelys som værktøj til øget trivsel for både borgere og personale
App til selvhjulpenhed: QR-koder i hjemmet hos borgere med udviklingshandicap.

SPOR 3 - New CareTech - et kig i teknologiens krystalkugle om morgendagens beyond state-of-the-art-løsninger
Her tager vi fremtidsbrillerne på, tager er kig i teknologiens krystalkugle og ser nærmere på morgendagens beyond state-of-the-art-løsninger inden for sundheds- og velfærdsteknologi.

Overskrifter:
Behovsdrevet og borgercentreret pleje med sensorteknolog
En algoritme, der tænker som en læge og opfører sig som en sygeplejerske
Iværksætter på sundheds- og velfærdsområdet – hvad, hvorfor og hvordan?
Hvordan opfattes en robot som en social agent?
Sundhedsdata og borgerens egne data – hvordan udnyttes mulighederne?
Vi glæder os til at invitere inden for til en faglig dag i sundheds- og velfærdsteknologiens tegn, og vi håber på at se jer alle til en god og spændende dag i Odense. 

Tilmeld dig her

Læs og hent hele programmet på den officielle konferenceside

Danish.Care - Branchen for hjælpemidler og velfærd
Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Høje Taastrup
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK28693222

Kontaktperson

Ditte Rønne Thygesen
Kommunikationskonsulent
+45 61680487 drt@danish.care

Send til en kollega

0.219