23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Åbent brev: Tillid og smidighed bør erstatte bureaukrati på hjælpemiddelområdet

Danish.Care, Dansk Handicap Forbund og Ergoterapeutforeningen har sendt et åbent brev til 12 ordførere i Folketinget, på tværs af partierne, der dækker social-, sundheds-, handicap- og ældreområdet.

Brevet indeholder fire konkrete forslag til forbedringer på hjælpemiddelområdet - bl.a. ift. at erstatte unødvendigt bureaukrati med mere fleksibilitet i tildelingen af hjælpemidler. Henvendelsen aktualiseres af, at der i den seneste tid er kommet flere sager frem, hvor borgere er kommet i klemme ml. kommuner og regioner ift. bevilling af hjælpemidler eller behandlingsredskaber.

Ny afgørelse fra Ankestyrelsen sætter folk i klemme 
Henvendelsen aktualiseres af, at en række borgere, der bruger kompressionsstrømper pga. f.eks. ødemlidelser, er faldet imellem to stole – regionerne og kommunernes – pga. en ny afgørelse fra Ankestyrelsen. Det fremgår bl.a. af en artikelserie i Politiken, som har været bragt henover sommeren. (Se nærmere på den her: ”Pludselig får Signe Damgaard afslag på sine særlige støttestrømper”, 2. juli 2023).

Principmeddelelsen fra Ankestyrelsen har på det seneste fået kommuner til at genfortolke lovgivningen og ændre praksis, så borgere får afvist deres ansøgninger med henvisning til, at det er behandlingsredskaber som lægen/regionen skal bevillige. Men det er der i dag ikke et system til at håndtere. For den enkelte borger kan det betyde en sygemelding, behandlingskrævende bensår og potentielle følgesygdomme, samt øget behov for hjemmehjælp. For samfundet kan det give ekstra økonomiske omkostninger i forbindelse med øget brug af sundhedsvæsenet og mindre arbejdsdygtighed.  

Hovedbudskabet i det åbne brev er at opfordre til smidigere sagsbehandling og tydeligere ansvarsfordeling mellem kommuner og regioner. Målet er at optimere processen for tildeling af hjælpemidler og give fagfolk og borgere mere selvbestemmelse. 

De tre organisationer har fire forslag til ændringer på hjælpemiddelområdet: 

1) Erstatning af Afgrænsningscirkulæret med moderne regler for at undgå krydspres mellem kommuner og regioner.

2) Fjernelse af opdelingen mellem permanent og midlertidigt behov for at lette sagsbehandlingen og undgå forsinkelser.

3) Afskaffelse af forskellen mellem hjælpemidler og forbrugsgoder for at reducere unødig sagsbehandlingstid.

4) Forenklet tildeling og genbevilling af hjælpemidler gennem seriebevillinger, ligesom med receptpligtig medicin.

Brevet understreger vigtigheden af at optimere ressourceanvendelsen og forbedre systemet for dem, der har brug for hjælpemidler. Danish.Cares direktør, Morten Rasmussen, håber, at brevet vil inspirere til positive forandringer ift. at styrke borgernes selvbestemmelse og livskvalitet.  

Læs brevet og de fire forslag her 

Danish.Care - Branchen for hjælpemidler og velfærd
Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Høje Taastrup
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK28693222

Kontaktperson

Ditte Rønne Thygesen
Kommunikationskonsulent
+45 61680487 drt@danish.care

Send til en kollega

0.031