I Viborg har de fundet nøglen til at mindske frafald af social- og sundhedselever
I Viborg Kommune bruger alle elever og vejledere TeamEffects værktøj Min Arbejdsdag på social- og sundhedsområdet. Det understøtter et læringsmiljø, som styrker den enkelte elevs udvikling og dermed mindsker frafald.
”Med viden fra Min Arbejdsdag kan vi sætte hurtigere ind, hvis der er noget, der ikke fungerer. Helt konkret kan det være elevopgaver, der skal ændres som eks. mere mesterlære, mere tid med vejledere osv. Hvis dagen er grøn, spørger vi også eleverne, hvad der har gjort dagen god, så vi kan bygge videre på det, der fungerer godt,” fortæller uddannelseskonsulent Susanne Aas i Viborg Kommune omkring baggrunden for implementeringen af Min Arbejdsdag.
Helt konkret har implementeringen af Min Arbejdsdag betydet følgende:
- Eleven har mulighed for at reflektere over sin arbejdsdag og dele det med sin vejleder. Det giver tryghed.
- Vejleder har lettere ved at være på forkant hos dem, der har det svært.
- Leder/praktikplads har nemmere ved at forebygge frafald på uddannelsen og skabe et attraktivt læringsmiljø, der både matcher krav fra uddannelsen og elevens faglige interesser.
Læs artiklen "Nøglen til at mindske frafald er skabe det rigtige læringsmiljø for hver enkelt elev" om erfaringerne med at bruge Min Arbejdsdag på kommunens social- og sundhedselever.
Om TeamEffect
TeamEffect er en softwarevirksomhed, der laver løsninger med fokus på trivsel, hændelsesregistrering og opgavestyring. Vores løsninger er simple, men effektive og passer perfekt ind i en hverdag på social- og sundhedsområdet. Vores løsninger bruges i 33 kommuner og regioner. Læs mere om TeamEffect.