23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Rummelige moduler til leg og læring

Expandia-moduler opfylder alle krav til en moderne vuggestue, børnehave eller skole og er udviklet med brugerne som inspiration.

Siden 1987 er Expandia gået forrest i udviklingen af midlertidige moduler til daginstitutioner og skoler. Modulerne har højt til loftet i mere end én forstand, da man kan sætte sit helt eget præg på lokalerne og skabe de perfekte rammer for børnenes udvikling.

LÆS OGSÅ: EN GOD IDÉ ER BLEVET TIL NÆSTEN 25.000 MODULER

En komplet vuggestue i moduler

Børnehuset Skovvejen i Lejre Kommune er en af de vuggestuer, som er flyttet ind i midlertidige lokaler fra Expandia. Mens en ny daginstitution er i fuld gang med at blive bygget, vil de i alt 375 kvadratmeter moduler danne ramme om vuggestuens medarbejdere og cirka 35 børn i de næste to år.

– Vi er super tilfredse og måske også en lille smule overraskede over, hvor dejlige lokalerne er. Det havde jeg ikke regnet med, da jeg fik at vide, vi skulle flytte ind i nogle pavilloner. Det er over al forventning, siger Janni Skou, souschef og daglig leder i vuggestuen.

– Akustikken er god, og det er nogle dejlige og store rum med et rart naturligt lys fra de mange vinduer. Og så er det fedt, at der er persienner på alle vinduer og døre, så vi ikke skal tænke på, hvordan vi får lukket af, når børnene skal sove. Det er lidt luksus, fortæller hun videre.

LÆS MERE: 13 MODULER FORVANDLET TIL VUGGESTUE – KOM MED INDENFOR

Plads til 200 elever – på 18 dage

820 kvadratmeter midlertidige moduler er også blevet opstillet til Lundtofte Skole i Kongens Lyngby. Lyngby-Taarbæk Kommune skulle renovere og modernisere skolens bygninger, så 200 elever blev rykket over i 28 helt nye moduler fra Expandia.

– Det kan være en udfordring for kommunerne at genhuse mange elever på én gang. Her er en midlertidig modulløsning smart, fordi lokalerne er fleksible og hurtige at montere. Det er Lundtofte Skole et godt eksempel på, siger Torben Færch, direktør i Expandia Moduler A/S.

– Det tog os kun 18 dage at opstille et midlertidigt skolebyggeri i to etager, og vi etablerede også alle udenomsarealerne med belægning, belysning, græs, cykelstativer, legeplads og boldbane. Så hurtigt kan det faktisk gøres, fortsætter han.

LÆS OGSÅ: 7 GODE GRUNDE TIL AT LEJE EXPANDIA-SKOLEMODULER

Expandia Moduler A/S
Munkegårdsvej 32
3490 Kvistgård
Helsingør Kommune
Danmark
CVR nummer: DK35636153
P nummer: 1019033763

Send til en kollega

0.048